tirsdag den 6. september 2011

Efterår

Nu begynder hækken ude foran at stå med røde bær. Rønnen står også med røde bær og Kims hyldebærtræ har sorte bær. Det er tegn på, at efteråret er her.
Jeg har klippet lavendlerne og hæggen ved drivhuset ned og gjort klar til, at havemøblerne kan stå nede i hullet. Ligeledes kan krukkerne stå dernede under bordet med plastic omkring. Jeg opdagede i øvrigt, at oliventræet, som vi troede var død, ikke er det alligevel! Jeg ville tage det op af krukken, så det kunne komme med på lossepladsen, men ville så klippe grenene af. Og så kunne jeg se, at de var grønne indeni...!? Så nu står den fortsat i drivhuset. Den må ha lidt vand, og så må vi se til næste år, om den kommer.
I aften skal jeg i biffen med sønnerne, vi skal se "Dirch" og først skal vi ud og spise sammen. Morten vil køre på MC'en derind.
Jeg er inviteret til at male med mine maleveninder. Det starter den 20.9. og i morgen onsdag skal jeg i strikkeklub hos Hanne :-) Fredag kommer Bülow og Brian og ser på VVS. Så der er nok at se til.

Jeg har fundet ud af en nødløsning med hensyn til gardin i køkkenet. Jeg har sat en teleskopstang op i vinduet, hvor jeg så lægger et gardin omkring, når det er aften...! Det fungerer fint :-) Om dagen tager jeg stoffet af, så lyset kan komme ind.
Ha det godt dernede i varmen. Men jeg nyder nu solopgangen i efterårsmorgenerne. Jeg glæder mig til at besøge jer.
Kærlig hilsen Inge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar