søndag den 30. oktober 2011
For pokker da også
lørdag den 29. oktober 2011
ireggybyn er nybyggeri stavet bagfra
Så blev det lørdag igen, desværre en noget trist en af slagsen sådan rent vejr mæssig. Det blev ikke til meget sol i dag, da der lå tåge over hele landet. Den startede dog godt med rundstykker godt op af formiddagen :o) he he.
Men selvom det ikke var det smukkeste vejr så tog vi alligevel turen ind til staden for at deltage i en guidet tur rundt på den store byggeplads der er på Aarhus havn, hvor de er i gang med at bygge en helt ny bydel. Se nærmere her
Vi startede på arkitektskolen ved Nørreport med et 45min langt foredrag om planerne for området hvorefter vi blev proppet ind i 3 busser der skulle bringe os ned for at se projektet med vores egne øjne. Planerne lyder meget spændende og er virkelig noget som vi tror kommer til at ændre byen i en positiv retning, håber vi
Vi parkerede oppe ved tandlægehøjkolen og gik gennem parken på tilbagevejen. Selvom solen jo ikke ligefrem hjalp til med lyssætning på billedet så var farverne på træet alligevel utrolig flotte.lørdag den 22. oktober 2011
VW-Bus er godt for krop og sjæl
Jeg håber i har det godt hvor end i så befinder jer lige nu. Dejligt at høre at i vil se lidt nærmere på Portugal frem for at drage ned for at hilse på Zulu-manden, selvom det sikkert også kunne være spændende. Men jeg er glad for jeres beslutning nu her midt i "Det Arabiske Forår" med hvad det har medført af kaos og splittelse i den region.
Men vi var jo på VW tur i sidste weekend og det var bare godt, det er en fed bus ham Morten har og dejligt at vi måtte låne den. Jeg havde mit kamera med og da pigerne fandt ud af at det var sjovt at lege med (ligesom deres onkel også syntes) resulterede det i 172 billeder. Jeg har dog valgt ikke at sætte dem alle ind her på bloggen men blot nogle stykker af de bedste.
Selvom jeres transportmiddel de næste par dage nok ikke kæver vind til fremdrift så håber jeg alligevel i får god vind på jeres videre færd :o)
Vi ses om ca. 53 dage mvh. Jesper
lørdag den 15. oktober 2011
Lidt godt til øjnene
Ja så faldt temperaturen her i DK og det ser nu desværre ud til at fuglene skal have en isøkse med, hvis de vil have vasket fusserne. Der var i hvert fald is på vandet i deres badekar her til morgen.
Selvom det i dag er lørdag og jeg er udpræget B-menneske, så var fristelsen for stor, til at få et par gode skud i kassen, ved at blive liggende og prutte under dynen. Så jeg stod sgu tidlig op (7.45) og gik ned til vandet for at se solopgangen og fotografere lidt. Resultatet af mine anstrengelse kan I se nedenfor. Fiskeren på billeder ved jeg desværre ikke hvem er. Jeg havde alt for travlt med at tage billeder og fik ikke hilst på ham. (i kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse)
Det sidste billede i denne omgang er fra i torsdags hvor jeg godt vidste, at vi ville få en flot måneopgang. Derfor valgte vi at gå en tur ned til vandet for at se den. Den lod dog vente på sig og der gik 45min før den tittede op over bag Rønde. Mens vi ventede gik vi over mod skoven hvor vi hilste på Peter B. og Picasso. Peter sagde at HerreTuren blev dyrere end først ventet pga. maden og så selvfølgelig at Karsten i år valgte at tage godt ved. Vi skulle af med yderligere 300,- så slutspisen pr. mand derfor endte på 1300.- En lidt høj pris syntes jeg for 3 dage i det svenske....men det er jo bare min mening.Nå det var vidst et sidespring, jeg kom jo fra billedet af måneopgangen over Rønde. Her er den så og kan i så have det godt dernede.
Mange hilsner fra Jesper som nok skal have en morfar senere i dag ;o)
søndag den 9. oktober 2011
Bolcher ligger godt i maven
Ja der er gået lidt tid siden sidst. Men det er ikke fordi der ikke er sket noget. Vi havde Berten på besøg en lørdag og vi fik et par timer til at gå med at lave bolcher og slikkepinde som hun virkelig nød.
Udover bolche produktion cyklede vi også en tur + lavede bål i haven hvor vi ristede kanel-æbler, det var der vi snakkede med dig i telefonen. Vi sluttede dagen af med Pizza og Cola...:o)
I går aftes var vi til koncert i Vrå hvor Tina og Malene sang i kor sammen med Klüvers Big Band. Det var virkelig godt og det lød simpelthen fantastisk. De havde en solist (Miriam Mandipira) med som sang de fleste sange sammen med koret og det gjorde hun altså godt. Så det var virkelig en god aften. Efter koncerten var der selvfølge blomster og rosende ord til arrangøren.
I dag kørte vi over til Fuglsø-Centeret hvor der var 6 forskellige skulptører der savede i træ med motorsave. Én af dem var ham som har lavet trolden over ved Kim (det er ham der er billede af). Han kunne godt huske han havde lavet trolden...sagde han i hvert fald.
Sidste billede er af lidt Mols landskab i efterårs solen. Ja sommeren er virkelig slut, i nat havde vi ned til omkring 4-5 grader, så det var noget koldt.
Det var alt for nu. Vi ses snart....ja der gå lige omkring 68 dage
mandag den 19. september 2011
Portugal-hilsen
I morgen er det vist badedag
lørdag den 10. september 2011
Aros er godt for øjnene

Man kunne nu også nuppe udsigten i mere normale farver hvilket vi selvfølgelig også gjorde efter vores 2 ture rundt i regnbuen.
Så stod den på frokost i det grønne, vi havde madpakke med som vi spiste i parken foran musikhuset omkring ét af de 3 springvand som er i parken. Og jeg fortalte Alberte at broderen og jeg altid skulle hen og hold en finger på springvandet i 10-20sek. for at få springvandet til at gå helt amok bagefter, det syntes Alberte lød fedt og skulle selvfølgelig også prøve.
Så kørte vi Berten hjem hvor Gunde og Morten havde gang i MC vaskeriet og Ølleriet hvilket vil sige at de havde 4 kasser øl som Gunde ikke kunne bære hjem! Så der skulle tyndes lidt ud i dem inden han kunne slæbe af sted med dem. Om det endte godt vides ikke, vi kørte inden hhv motorcykel var færdig og øllet drukket! Jeg skulle hilse rigtig mange gange fra Morten, Gunde og selvfølgelig pigerne.torsdag den 8. september 2011
Logemøde....
I dag har jeg vasket, og hang tøj ud til tørre imellem bygerne...! Ud og ind og ud og ind! Det kan man få meget tid til at gå med! Gik også til Løgten og hjem igen for at få lidt motion. Hentede samtidig salttabletter og betalte blomsterhandleren.
Hyg jer dernede og kærlig hilsen fra Inge
tirsdag den 6. september 2011
Efterår
Jeg har klippet lavendlerne og hæggen ved drivhuset ned og gjort klar til, at havemøblerne kan stå nede i hullet. Ligeledes kan krukkerne stå dernede under bordet med plastic omkring. Jeg opdagede i øvrigt, at oliventræet, som vi troede var død, ikke er det alligevel! Jeg ville tage det op af krukken, så det kunne komme med på lossepladsen, men ville så klippe grenene af. Og så kunne jeg se, at de var grønne indeni...!? Så nu står den fortsat i drivhuset. Den må ha lidt vand, og så må vi se til næste år, om den kommer.
I aften skal jeg i biffen med sønnerne, vi skal se "Dirch" og først skal vi ud og spise sammen. Morten vil køre på MC'en derind.
Jeg er inviteret til at male med mine maleveninder. Det starter den 20.9. og i morgen onsdag skal jeg i strikkeklub hos Hanne :-) Fredag kommer Bülow og Brian og ser på VVS. Så der er nok at se til.
Jeg har fundet ud af en nødløsning med hensyn til gardin i køkkenet. Jeg har sat en teleskopstang op i vinduet, hvor jeg så lægger et gardin omkring, når det er aften...! Det fungerer fint :-) Om dagen tager jeg stoffet af, så lyset kan komme ind.
Ha det godt dernede i varmen. Men jeg nyder nu solopgangen i efterårsmorgenerne. Jeg glæder mig til at besøge jer.
Kærlig hilsen Inge
mandag den 5. september 2011
Farvel Pilehytte
Hej igen
Ja i dag fik vi så sagt farvel til vores pilehytte og tog derfor også første spadestik til Shelteret. Og fandt for øvrigt lige denne hjemmeside som så lidt interessant ud, set i forhold til bygning af Shelter: www.shelterbyg.dk


Der var for øvrigt en beboer i pilehytten som måtte flygte for livet da jeg gik i gang med nedrivningen. Gaia fik også lige lov til at hilse på beboeren inden den hoppede ind i bøgeskoven op mod Madsens.
søndag den 4. september 2011
Så blev det søndag igen og dagen har vejr mæssig været noget afventende. Det startede godt men efterhånden trak det op og det blev noget lummert, dog er der ikke kommet noget vand endnu. Men de snakker om skybrud senere i aften/nat, så det tegner til at vi skal have endnu mere vand. Sommeren 2011 blev for øvrigt målt til den 2. mest regnfulde sommer i 150 år http://www.dmi.dk/dmi/den_vade_sommer_2011
Vi ses og hils Jørgen
Savner dig
Din søn Jesper
onsdag den 31. august 2011
PindGris i haven
Vi har fået Lisbeth på besøg og da vi var i gang med opvasken kom et lille pindsvin på besøg som jeg lige fik et par skud af. Det bedste kan du se her ved siden af.
Ellers går det fint, jeg fik klippet hækken ud til Ønsbækvej med jeres motor hækklipper. Jeg var lidt i tvivl om hvilket benzin jeg skulle bruge, men jeg fandt noget og proppede så lidt olie i. Den kørte fint nok og hænger nu på sin plads igen.
fredag den 26. august 2011
Solfanger
Som du jo så ved nu, så har jeg haft problemer med solfangeren, siden jeg kom hjem. Der var ingen varmt vand, selvom solen skinnede fra en skyfri himmel. Det kunne jeg ikke forstå. Jeg gik over på fjernvarme, for at kunne få et varmt bad.
Jesper og jeg tjekkede og gik systemet igennem så godt som vi formåede. Jeg fandt så ud af, at der ikke var tryk på. Måleren stod på 0. Nu har Thomas så været herude to gange og kigget på det. Han har fyldt væske på to gange, og nu ser det ud til, at trykket holder (fredag kl. 17) Vandet er dog ikke særlig varmt...! Ikke varmt nok til at kunne vaske sit hår! Men så må jeg jo slå om på fjernvarmen, det er heller ikke højsommer længere herhjemme. Træls, træls!
Thomas har været meget hjælpsom, og det har jeg været glad for.
Nu håber jeg så bare, at det er i orden inden jeg skal rejse igen.
Og så skal der være valg i DK. Den 15.9. Spændende hvad det ender ud med. Målingerne siger et meget tæt valg.
God week-end til jer og Kærlig hilsen Inge
onsdag den 24. august 2011
Onsdag 24.8....
KH Inge
mandag den 22. august 2011
Sensommer i Danmark
Kærlig hilsen Inge
Hej far. Du får også lige en hilsen her fra Jesper af. Jeg har lige købt et kamera trefod stativ og har nu fået noget nyt at lege med. Nedenunder ser du et par af de mange billeder jeg har taget.
søndag den 21. august 2011
Kajak og andet godt
I dag stod vi sent op da vi begge var af sted i aftes til hhv. Fødselsdag i Thorsager og Ski/Kano-tur, så vi satte os først til morgenbordet kl.9.00.
Dagens opgaver bestod i at Moren skulle ud og testkøre Blommerøvs bil med automatgear da hun jo skal køre ham til hospitalet på onsdag. Jeg valgte (efter forespørgsel fra moren) at rengøre bilen så den er præsentabel når den nu skal til service. Mens jeg var i gang med kost og spand kastede mor sig over madpakkesmøring da vejret var godt og vi havde besluttet os for at tage en tur i Kajakkerne. Det blev til en tur over til Vosnæspynt hvor der blev fortæret lidt madpakke og efterfølgende slået mave. Inden turen gik hjem igen mødte vi Helikopter-Morten som jo straks ville høre om hvordan det gik dig (skulle hilse fra ham).
Godt hjemme igen blev kajakkerne gjort rene og aftensmaden gjort klar. Nu er aftensmaden vel overstået og mens vi sidder her i vinterhaven begynder det at trække op til endnu en omgang regn :o(














